torsdag, april 05, 2007

På besøg hos familie på 90 - flest børn

Vi besøgte en hel lille landsby...der viste sig at være i familie med hinanden alle sammen. En mand havde fået 10 børn, de var blevet gift og havde fået børn og vist også børnebørn. Nu boede der ca. 90 mennesker i en række huse ved siden af hinanden langs floden. De fleste var børn, og vi så ingen ældre mennesker, så det var meget forskelligt fra aldersfordelingen og størrelsen af en dansk familie. Amazon Village, hvor vi boede, havde ansat adskillige fra familien, og tilgengæld fældede de så ikke træer i området. Børnene var også her utroligt søde, smilende og nysgerrige.


Vi sejlede igennem de oversvømmede skove på vejen ind til landsbyen. Det var lige flot og fascinerende hver gang. Ofte var skoven under vandet så tæt, at piskeris-motoren næsten ikke kunne få os igennem, og vi måtte da også tilbage en enkelt gang og finde en anden vej.




Ingen kommentarer: